Tidsbestilling: 86 61 06 26

Henvisning til klinikken

Klinikken har overenskomst med regionerne. Patienter dækket af den offentlige sygesikring kan derfor behandles uden egen betaling.

Det er muligt at modtage behandling på klinikken via følgende muligheder:

  • Gruppe 1 sikrede patienter kan henvises fra egen læge.
  • Gruppe 2 sikrede patienter, der ønsker behandling uden henvisning, opkræves honorar. (link-prisliste)

Desuden modtager klinikken patienter henvist fra private sundhedsforsikringer. Har du en privat sundhedsforsikring og ønsker behandling i klinikken, skal du kontakte din forsikring, der efter følgende kontakter klinikken og aftaler forløbet.

Kvalitetssikring

Alle ansatte i klinikken er forpligtede til at opretholde nyeste viden på det felt, vi arbejder med. Således tager vi på kurser og til kongresser for at tilegne os denne viden, så vi sikrer, at patienterne altid får en relevant behandling.

Ventetid

Det er vigtigt at alle patienter modtager korrekt behandling hurtigst muligt. Forundersøgelse er med til at opretholde dette. Vi bestræber os på at holde så kort ventetid som muligt.

Patientsikkerhed

Alle ikke betalende patienter i klinikken er omfattet af den offentlige patientforsikring eller af den, for speciallægepraksis, lovpligtige patientforsikring.

Patienter der benytter sig enten af egenbetaling eller af sundhedsforsikring er omfattet af klinikkens patientforsikring til egenbetaling, udstedt af Top Danmark.

Klinikkens personale er ansvarsforsikrede.

Klinikken følger anerkendte kliniske standarder for hygiejne i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienter.

Instrumenter og skoper (kikkertslanger) renses og steriliseres efter højeste standard. Der føres logbog over rengøring og rensning af instrumenter. Derudover udføres der jævnligt kontrol med at processerne overholder givne standarder. Dette sker bl.a. ved hjælp af testmarkører.

Rundtur i klinikken